Er det fradragsberettiget?

Det er fuldt fradragsberettiget at rejse i forbindelse med arbejde. Du skal kunne dokumentere, at du bruger hovedparten af dagene på arbejde. Vi anbefaler, at du altid rådfører dig med din egen revisor, da der kan være særlige forhold i din virksomhed, som er gældende ift. erhvervsrejser til udlandet.

Hvad er inkluderet?

Transport til og fra lufthavnen, workshops og idégenereringer, alle måltider, drikkevarer, frugt, snacks. Kort sagt: Alt hvad du får brug i løbet af ugen.

Det eneste der ikke er inkluderet i prisen er fly, eventuelle udflugter og individuelle aktiviteter.

Er fly inkluderet i prisen?

Nej, du skal selv sørge for fly til Málaga, men vi henter og bringer dig til og fra lufthavnen. Du kan evt. bruge Skyscanner til at finde de billigste afgange.

Hvem er WorkRefugia for?

WorkRefugia er for iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og mindre virksomheder, der vil arbejde fokuseret. Det er for dem, der ønsker at komme væk fra vante rammer for en stund, ønsker inspiration fra andre og det netværk det giver, at være sammen med ligesindede.

Hvad skal jeg have med?

Det vigtigste er din computer og god energi!

Der er stadigt varmt i Málaga i oktober, men det kan godt blive køligt om aftenen.

Der er absolut ingen dress code!

Badetøj og strandhåndklæde er ligeledes en god ide at medbringe, da vi har nogle fantastiske faciliteter til afslapning efter en god og produktiv arbejdsdag.

Der er sengelinned og håndklæder på værelserne.

Forlængerledning til opladning af telefon og computer.

Er der WiFi?

Ja, men det er “spansk” og ikke altid lige hurtigt. Forvent ikke at kunne downloade eller streame store mængder data. Download hvad du kan hjemmefra, så du ikke spilder værdifuld arbejdstid for dig selv eller de andre deltagere.

Hvordan er værelsesforholdene?

Prisen inkluderer en enkeltseng i delt dobbeltværelse. Du deler dermed værelse med en anden person – det vil altid være en af samme køn. Vi opfylder gerne ønsker om at dele værelse, hvis muligt.

For et tillæg på 500 kr. kan du få dit eget værelse med dobbeltseng. Bemærk at der er begrænset antal.

Forplejning - hvad kan jeg forvente?

Der tilberedes måltider af lokale råvarer inspireret af det spanske køkken. Derudover serveres der snacks, frugt og andre forfriskninger i løbet af dagen.

Har du allegier, er vegetar eller andre specielle ønsker vedrørende maden, tages der selvfølgelig hensyn til det i det omfang, det er muligt. Husk dog at oplyse om dette til arrangørerne inden afrejse – gerne ved tilmelding.

Hvordan betaler jeg?

WorkRefugia sender din virksomhed en faktura, når du har tilmeldt dig via tilmeldingssiden. Bemærk, at arbejdsrejser i Europa ikke er momspligtige.